UNG:DOX

45th Parallel

Lawrence Abu Hamdan / / 2022

Den dansk-palæstinensiske filmskaber Mahdi Fleifel fremfører en monolog et sted midt imellem Canada og USA i en performativ essayfilm om grænser, straffefrihed og lovgivningens absurditet.

En sort tyk linje løber gennem en bygning i grænselandet mellem Canada og USA. Bygningen er Haskell Free Library and Opera House, der ligger på tværs af de to landes jurisdiktioner. Linjen opdeler bibliotekssamlingerne i to og danner grundlaget for det eneste – bogstaveligt talt – grænseoverskridende teater i verden, hvor publikum og skuespillere befinder sig i hver deres nation. Mellem bogreolerne og operahusets scene fortæller den dansk-palæstinensiske filmskaber Mahdi Fleifel om forviklinger og forbrydelser ved grænsen: fra våbensmugling til mord og droneangreb på uskyldige civile. Den jordanske kunstner Lawrence Abu Hamdan seneste værk ’45th Parallel’ er et presserende og performativt virkelighedstjek om gennemtrængelige grænser og absurd lovgivning.