A Little Love Package
Gaston Solnicki / & / 2022
En udsøgt cinematisk byvandring rundt i Wien, hvor to veninder skal forsøge at finde et hjem til den ene. Hvert billede er en nydelse i en film, der hverken er dokumentar eller fiktion, men spiller sit spil uden regler.
Man må ikke længere ryge på caféerne i Wien. Den traditionsrige Kaffeehaus-kultur i byen er truet, et sikkert tegn på forfaldets og middelmådighedens indtog i den stolte by. ‘A Little Love Package’ er en byvandring, et spil uden regler, en film om to veninder. Den ene leder efter et sted at bo, den anden er interiørdesigner. Med stjernerne Carmen Chaplin (oldebarn af den kendte filmvagabond) og Angeliki Papoulia (kendt fra Yorgos Lanthimos’ absurde komedier) i rollerne, er det en udsøgt, æstetisk oplevelse og samtidig en befriende legesyg og uforudsigelig film, som argentinske Gastón Solnicki, der selv er gæst i byen, har lavet. Svær at beskrive, nem at nyde – og umulig at få hold på.