And, Towards Happy Alleys
Sreemoyee Singh / / 2023
Iransk film og poesi er en smuk fugl i et bur, der bliver mindre og mindre. En indisk filmskaber har lært sproget og skabt en kærlighedserklæring til film og frihed, hvor de magiske momenter står i kø. Smukt, ægte og med befriende humor
Trods censur og undertrykkelse finder Irans kunstnere og poeter opfinder hele tiden nye måder at udtrykke sig på. Indiske Sreemoyee Singh elsker landets film så meget, at hun har lært sig at tale persisk og har brugt seks år på at lave den mest frie og levende kærlighedserklæring til filmmediet – og til iransk film i særdeleshed – man kan forestille sig. Selv hvis iransk film er fremmed land for én, er det her en oplevelse, der rammer én lige i hjertet. De magiske momenter står i kø i en politisk, men befriende og varm film, som når Singh synger en persisk sang (noget de lokale kvinder ikke har lov til), når larmen fra en boremaskine overdøver en samtale om erotik på film, eller når den store instruktør og humanist Jafar Panahi får en af sine tidligere skuespillere til at fælde en tåre blot ved at se hende i øjnene med et lille smil på læben.