UNG:DOX

Creature

Asif Kapadia / / 2022

Dialogløs og svimlende smuk danse-performance i realtid fra English National Ballet, sublimt formidlet i kamera og klip af Oscar-vindende instruktør bag kæmpehittet ‘Amy’. En æstetisk oplevelse uden lige.

Vi er på en forfalden, arktisk forskningsstation. Her udvikler et menneskeskabt væsen følelser og forelsker sig. Med inspiration fra Georg Büchners ekspressionistiske klassiker ‘Woyzeck’ og fra Mary Shelleys ’Frankenstein’ har den anerkendte koreograf Akram Khan i samarbejde med English National Ballet skabt den fortryllende, dystopisk forestilling ‘Creature’, som vi her oplever i realtid på de skrå brædder med den Oscar-vindende instruktør Asif Kapadia (’Amy’) bag kameraet. Smukt filmet med respekt for de medvirkende danseres virtuose performances, og sublimt klippet med sans for rytmen i såvel kroppe som i den dialogløse fortælling.