UNG:DOX

Cyborg: A Documentary

Carey Born / , , & / 2023

Kunstneren Neil Harbisson er født farveblind, men en antenne boret ind i hans kranium sætter ham i stand til at høre farver og i dag er han verdens første officielt anerkendte cyborg. Mød en mand, der måske er prototypen på fremtidens menneske.

Der er ikke andre som Neil Harbisson derude  i hvert fald ikke endnu! Som verdens første officielt anerkendte cyborg er han en enestående skabning, og han er på en dedikeret mission for retten til at designe sig selv. Kunstneren Harbisson er født farveblind, men har fået indopereret en antenne i sit kranium, der sætter ham i stand til at høre farver(!) og sammen med sine venner turnerer han rundt i verden for at tale om at være cyborg og faktisk er dele af Carey Borns portræt-road movie optaget under CPH:DOX i 2014, hvor Harbisson var festivalens særlige gæst! Desværre er det ikke alle, der deler Harbissons tech-optimisme, og han har været udsat for dødstrusler fra konservative fanatikere, der ser symbiosen mellem menneske og maskine som gudsbespottende. En film fra den teknologiske forfront om en cyborg, der måske er prototypen på fremtidens menneske.