UNG:DOX
Dounia and the Princess of Aleppo

Dounia og prinsessen fra Aleppo

Marya Zarif & Andre Kadi / Frankrig / 2022

Poetisk, musikalsk fortælling om Dounia og hendes bedsteforældres liv og flugt fra Aleppo og om at miste sit hjem og finde et nyt.

Dounia og hendes far bor i byernes by Aleppo. Dounias far elsker poesi, især historien om prinsessen fra Aleppo med det lange magiske hår. Men en dag kommer soldaterne og fører ham bort. Heldigvis har Dounia sine bedsteforældre og kanariefuglen Habibi. Tag med til den spændende by Aleppo, gå med i bazaren og køb melonfrø – og kom med, når Dounia og hendes familie er nødt til at forlade byen på grund af krigshandlinger. De har heldigvis både poesien og prinsessen med det lange magiske hår med sig i bagagen. ’Dounia og prinsessen fra Aleppo’ er en film om at miste sit hjem og finde et nyt.

Aldersvurdering: Tilladt for alle – bedst egnet til 7+
Sprog: Dansk tale