UNG:DOX

Eat Bitter

Ningyi Sun & Pascale Appora-Gnekindy / & / 2023

En lokal bygningsarbejder og en kinesisk ingeniør skal bygge en bank i Den Centralafrikanske Republik. Men tiden og ressourcerne er knappe, og der går rygter om borgerkrig – og så har deres privatliv det i øvrigt heller ikke for godt.

En lokal bygningsarbejder og en kinesisk ingeniør skal bygge en bank i Bangui, hovedstaden i Den Centralafrikanske Republik. Men tiden er knap og det samme er ressourcerne, og ude på landet går der rygter om, at en ny borgerkrig ulmer. Og som om alt dette ikke var slemt nok, knager og brager deres parforhold på hver side. ‘Eat Bitter’ spejler de to umage mænds eksistentielle og lavpraktiske problemer i hinanden, mens et venskab spirer imellem dem. Byggepladsens kaotiske mikrokosmos spejler imidlertid også Kinas modsætningsfulde rolle i Afrika i det 21. århundrede med banken selv som det ultimative symbol på penge, magt og illusioner. Instruktørparret Pascale Appora-Gnekindy og Ningyi Sun repræsenterer selv hver af de to kulturer, og deres fælles film har et enestående blik for den menneskelige fejlbarlighed og ironien i det hele, men også for hvordan vi trods alt kan finde hinanden på tværs af alle vores mange forskelle.