UNG:DOX

"Feels like…"

Stella Reinholdt-Raabjerg / / 2023

Kropsligt essay klædt i lyserøde gevandter, der undersøger samfundets opfattelse af kvinder set fra kvindernes eget perspektiv.

På den ene side: irgrønne statuer af kvinder, der alle er tynde, smukke, mildt triste, bærende på et barn eller i gang med at beundre en mand. På den anden side: nøgne kvindekroppe i alle former og farver placeret i et lyserødt studie. Ved at blande de to sider fortæller Stella Reinholdt-Raabjerg at fortælle historien om, hvordan samfundet opfatter kvinden. Det er en essayistisk jagt på følelsen af at være kvinde, fortalt fra kvindernes eget perspektiv. Et personligt kærlighedsbrev til kvinder og et forsøg på at fremvise kompleksiteten af kvinders følelser og tanker igennem en lang tunnel af blottede kroppe og musik.