UNG:DOX
Finale

Finale

Marlene Lyngstad / Danmark / 2024

Dagligdagens gang i en bedemandsvirksomhed i en film, hvor et svævende kamera udspionerer de ansatte og deres klienter.

Enhver oplevelse af kontinuitet i ‘Finale’ er tilfældig og utilsigtet, får vi at vide i et mystisk skilt i filmens slutning, og det ændrer med et snuptag resten af Marlene Lyngstads egensindige film med tilbagevirkende kraft. For hvad siger det om de ellers enkle og hverdagslige rutiner, som kameraets svævende og altseende øje observerer i den bedemandsvirksomhed, som filmen udspiller sig i? Her gør de levende deres klienter klar til at blive sendt ud på deres sidste køretur. Cannes-prisvinderen Marlene Lyngstad er en dybt original filmskaber, der har en særlig evne til at trække gulvtæppet væk under virkeligheden, og som med enkle midler – som for eksempel en kameraopsætning, der ser ud som man udspionerer de medvirkende gennem et hul i væggen – skaber nye måder at lave (og mindst se) film på.