UNG:DOX

Foragers

Jumana Manna / / 2022

Et drilsk og befriende humoristisk perspektiv på konflikten mellem Palæstina og Israel fortalt af de palæstinensere, der trodser israelske love for at sanke akkoub - en velsmagende urte, der hører til i de lokale gryder.

‘Jeg er ligeglad med kendelsen. Jeg vil fortsætte med at plukke akkoub og kæmpe for mine principper. Jeg blæser fuldstændigt på den her lov’. Sådan svarer en ældre, palæstinensisk mand de israelske naturpatruljer, da de arresterer ham for at plukke sine yndlingsurter på nogle bakker i Palæstina. Ligesom de andre mennesker, der går rundt og sanker i landet, er den gamle mand stolt. Han er hverken bange for bøder eller fængsel. I sin drilske og befriende humoristiske film følger den CPH:DOX-vindende kunstner Jumana Manna (‘Wild Relatives’, 2018) de særlige urters vej fra naturen ind i de palæstinensiske køkkener. En drilsk film om et folks rolige, stædige modstand.