UNG:DOX
Insert Song

Insert Song

Kamil Dossar / / 2023

Et partitur med en enkelt node angiver den åbne og horisontalte struktur i Kamil Dossars abstrakte, audiovisuelle arrangement af billede, lyd, objekter og kroppe.

Enhver filmfestival burde have en pris for årets mest abstrakte kærlighedsfilm (for hvad er mere abstrakt end kærlighed?) og hvis vi selv havde én, ville den gå til Kamil Dossar for ‘Insert Song’ – et elliptisk og meget smukt videoværk, der starter på scenen i en tom koncertsal og med svævende kameraføring bevæger sig gennem et fotolaboratorium og videre ud i en frodig park, hvor et ungt par sidder og kysser ved vandet. ‘Insert Song’ er et arrangement. En sammenstilling af billeder, lyd og objekter med performative interventioner, der med enkle greb forskyder ens forventninger til de motiver, vi overværer. En sanger klædt i hvidt, der synger en ballade med en stemme, der ikke er hans. En trold i fuld krigsuniform. Hjerteformede balloner. Et partitur med en enkelt node angiver horisontaliteten i den åbne og non-lineære struktur, som Dossar ikke desto mindre forfølger med præcision.