UNG:DOX

Levitate

Iván Argote / , & / 2023

Performativt og interventionstisk værk, der kiler sig ind i debatten om statuer fra kolonitiden med en selvbiografisk refleksion over kunstnerens eget ophav.

Hvad skal vi stille op med alle de statuer og andre monumenter fra kolonitiden, der stolt hæver sig over pladser og parker i de europæiske storbyer? Man kan gøre som den colombianske kunstner Iván Argote: Leje en kran, iføre sig kedeldragt og simpelthen fjerne dem fra deres sokler. Det gjorde han i Paris, hvor han midlertidig fjernede en statue af militærofficeren Joseph Gallieni og i samme gestus omdannede stedet selv til en arena for (gen)forhandling af historien midt i det offentlige rum. Med aktioner i Rom, Madrid og Paris er videoværket ‘Levitate’ ikke blot en dokumentation af Argotes praksis, men også en selvbiografisk refleksion over dens betingelser med udgangspunkt i hans egen ankomst til Europa. Mens monumenterne svæver i luften over deres sokler rejser Argote spørgsmålet ikke blot om vores fælles historie(r) og værdier, men også om det offentlige rum som det sted, hvor det demokratiske drama fortsat udspiller sig.