UNG:DOX
Subject

Subject

Camilla Hall & Jennifer Tiexiera / / 2022

Det kan ændre ens liv for altid at være med i en dokumentarfilm - og ikke altid til det bedre. Med afsæt i nogle af nyere tids største succeser lader ‘Subject’ de medvirkende selv komme til orde i en film om etik, traumer og flertydige sandheder.

’Subject’ udforsker de livsomvæltende konsekvenser det kan have at dele sin historie med verden. Gennem interviews med de medvirkende fra fem af de største doku-succeser i nyere tid – ’The Staircase’, ’Hoop Dreams’, ’The Wolfpack’, ’The Square’ og ’Capturing the Friedmans’ – bliver vi indviet i de medvirkendes liv efter filmen. De rejser spørgsmål om gennemsigtighed og objektive sandheder, og om at blive misportrætteret, vildledt og gense sine største traumer igen og igen, til hvordan en film også kan ændre og måske endda redde ens liv. I en tid hvor dokumentarismen har fundet vej til popkulturen og streamingtjenester, hvor abonnenter og seertal vejer tungere end etik, er ’Subject’ en kærkommen film fortalt fra de medvirkendes perspektiv.