UNG:DOX

The Bones

Jeremy Xido / Canada & Germany / 2024

Dinosaurus-fossiler er guld værd på et marked, hvor seriøse forskere og lykkejægere kæmper om at komme først til det næste store fund. En øjenåbnende adventure-dokumentar om knogler, cash og store egoer - og et absolut must for dinosaurus-fans.

Dinosaurerne uddøde i slutningen af Kridttiden for 65 millioner år siden. I dag er deres knogler og fossiler eftertragtede og sælges for svimlende summer. Arkæologer følger i dinosaurenes fodspor til de fjerneste egne af kloden for at finde fossiler, gennem den mongolske Gobi-ørken over Sahara og videre ind i de amerikanske ‘badlands’. Her i golde områder er de i et konstant kapløb for at finde den næste store videnskabelige skat, før den falder i hænderne på en lykkerider med dollartegn i øjnene. For når knoglerne først er fundet ekspederedes de hastigt videre til laboratoriet, museet, et eksklusivt auktionshus eller ud på sortbørsen. Alle vil have en bid af dyret! ’The Bones’ er en spændende fortælling om menneskets trang til at opklare fortidens mysterier, og en blotlægning af sammenstødet mellem videnskab og benhård kapitalisme.