UNG:DOX

The Daughters of Fire

Pedro Costa / Portugal / 2023

Et nyt, kort værk af den portugisiske filmkunstner Pedro Costa. Tre kvinder synger til hinanden på tværs af et voldsomt vulkanudbrud på Cape Verde.

Pedro Costa har siden årtusindskiftet markeret sig som en af samtidens største filmkunstnere, men på sin egen paradoksale måde. Som en fornyer, der hylder traditionen, har han udviklet et dunkelt billedsprog, der på samme tid er umiskendeligt hans eget og som samtidig tilhører de mennesker, der optræder i hans film, som oftest i roller, hvor de spiller versioner af sig selv. Det nye, korte værk ‘The Daughters of Fire’ er ingen undtagelse – og dog. Filmens tre parallelle performances er adskilt i et triptykon, men bundet sammen af sangstemmerne fra de tre kvindelige medvirkende. Kvinderne er søstre, og er adskilt fra hinanden ikke kun af filmens ramme, men af udbruddet af vulkanen Fogo på Cape Verde-øen. Et enestående værk i sin egen ret, som ifølge instruktøren er et forstudie til en kommende film. Vises med Wang Bings ‘Man in Black’.