UNG:DOX
The Killing of a Journalist

The Killing of a Journalist

Matt Sarnecki / , & / 2022

Rystende doku-thriller om mordet på en slovakisk journalist og hans forlovede, der starter en kædereaktion, som ender med at true den absolutte top af det slovakiske oligarki. Lige dele undersøgende journalistik og nervepirrende detektivfilm.

I et tv-stunt, der er som taget ud af en tegnefilm, stiller Slovakiets premierminister sig frem med en million euro i kolde kontanter. Det er dusøren til den, der kan opklare mordene på journalisten Ján Kuciak og hans forlovede. Med kølig præcision præsenterer denne rystende doku-thriller det efterfølgende opklaringsarbejde, som ender med at pege på selvsamme premierminister og et forgrenet netværk af korrupte politikere og forretningsmænd som skurkene. Hvis nogen havde troet, at mafia-staten var i opløsning efter Sovjetunionens fald, bør ’The Killing of a Journalist’ få dem til at tro om igen.