UNG:DOX

The Man Who Stole the Scream

Sunshine Jackson & Nigel Levy / / 2023

En ægte røverhistorie om mestertyven, der stjal Edvard Munchs maleri ‘Skriget’ - fortalt af ham selv! En veloplagt og vanvittigt underholdende storfilm om drengedrømme, forliste venskaber og et af verdens mest berømte kunstværker.

Det norske svar på Egon Olsen hedder Pål, og som ung mand får han rigtig frisk idé: Han vil stjæle Edvard Munchs verdensberømte maleri ‘Skriget’. Ikke for at sælge det, men bare for at vise at han kan. Og det lykkedes såmænd også i første forsøg – næsten! Vi er i Oslo i 80’erne, hvor man kunne slippe afsted med et Munch-maleri bare ved at baldre en rude på museet. Og da Lillehammer bliver udråbt som værtsby for Vinter-OL i 1994 lægger Pål og hans bedste ven den ultimative masterplan for det storstilede kup, mens politiet er ude af byen. Historien om hvordan det gik er fortalt af Pål selv, og det er bogstaveligt talt en ægte røverhistorie om store drømme, forliste venskaber og om et af verdens mest kendte malerier: et uvurderligt stykke pap fra 1893. Med et persongalleri, der er som taget ud af ‘Den lyserøde panter’ møder vi også Påls banemand, en larger-than-life-detektiv fra Scotland Yard. En historie, der ind imellem overgår ens vildeste fantasi – men den er god nok.