UNG:DOX
The Walk

The Walk

Tamara Kotevska / Syria, Türkiye, Frankrig, Palestine, Greece & Storbritannien / 2023

Instruktøren af den verdensberømte ’Honeyland’ vender tilbage med et nutidigt eventyr fyldt med følsomhed og poesi, når en gigantisk marionetdukke drager på rejse fra Syrien op gennem Europa for at fortælle om at migrere - set fra et barns perspektiv.

I sin anden spillefilm påbegynder makedonske Tamara Kotevska, der instruerede den Oscar-nominerede ’Honeyland’, en lang rejse fra den syriske grænse til Tyrkiet og vandrer hele vejen op gennem Europa til den engelske kanal. Hendes kamera følger to niårige piger, der flygtede fra Aleppo og krigen i Syrien i en søgen efter et nyt hjem. Asil er fanget i Tyrkiet, forældreløs, uden pas, men alligevel fuld af håb. Amal er også flygtning, men takket være hendes gigantiske støvler kan hun rejse verden rundt over grænserne, og intet kan stoppe hende. Ikke engang de hadefulde kristne fanatikere, hun møder på sin vej. For Amal, der betyder håb på arabisk, er en 3,5 meter høj marionetdukke. Hendes lange ben fører hende gennem enorme landskaber og små landsbyer. Hun ånder træerne, mærker sommerfuglenes vinger, bliver mødt med musik og glæde og bliver venner med børn i en flygtningelejr, unge migranter, der sover under broer, og selveste Paven. Men hvilken vej fører hjem, når man er flygtningebarn?