UNG:DOX

Total Trust

Jialing Zhang / & / 2023

Den første, store film om det kinesiske overvågningssamfund er en foruroligende fortælling om teknologi, magtmisbrug og (selv)censur i det 21. århundrede. Fortalt gennem to kvinder, der kæmper hver sin kamp for retfærdighed i det digitale fængsel.

Viden er magt, og i Kina ved maghaverne efterhånden mere om befolkningen, end folk ved om sig selv. Overvågningen har aldrig bare ét ansigt, men er en finmasket blanding af ansigtsgenkendelse, big data-mønstre og et pointsystem, hvor man kan opnå og miste points baseret på ens opførsel  et system, der nærmest er en dystopisk parodi værdigt, hvis ikke det allerede var en realitet. Midt inde i dette spindelvæv af overvågning kæmper to kvinder hver sin kamp for retfærdighed. Zengs mand er menneskerettighedsaktivist og har siden 2020 siddet fængslet for sit arbejde med at forsvare ofre for seksuelle overgreb. Lige siden har hendes liv været monitoreret døgnet rundt. Vi møder også en af de eneste, uafhængige journalister, der har haft modet til at undersøge den chokerende udvikling i verdens største land. ‘Total Trust’ er den første, store film om det kinesiske overvågningssamfund i det 21. århundrede. En øjenåbnende og dybt foruroligende fortælling om teknologi, magtmisbrug og (selv)censur, som covid-pandemien fik til at accellerere med raketfart.