UNG:DOX

Under the Sky of Damascus

Heba Khaled, Talal Derki & Ali Wajeeh / , , & / 2023

En gruppe unge, syriske kvinder samles for at opføre et teaterstykke i landets hærgede hovedstad, der fortsat er hjemsøgt af vold – ikke mindst mod kvinder – i en ny film co-instrueret af den Oscar-nominerede filmskaber Talal Derki.

Et kollektiv af unge kvinder finder sammen om et revolutionært, men risikabelt projekt. De vil skabe det første teaterstykke skrevet og instrueret udelukkende af kvinder i den syriske hovedstad Damaskus. Kvinderne vil høres og skabe forandring i deres liv, der er hjemsøgte af volden fra en uendelig krig og af en indgroet misogyni i samfundet og helt ind i deres egne familier. Den Oscar-nominerede filmskaber Talal Derki (‘Of Fathers and Sons’) og Heba Khaled har sammen med deres medinstruktør Ali Wajeeh skabt et kunstværk af en film om den svære, konfliktfulde proces, der sætter kvindernes venskab og mission på den ene prøve efter den anden.