UNG:DOX

Who I Am Not

Tünde Skovran / / 2023

Rørende, humoristisk og tabubrydende identitetsberetning om to interkønnede personer i Sydafrika, der forsøger at finde ud af, hvad eller hvem der afgør, hvilket køn de betragter sig selv som.

Hvad er en kvinde? Hvad er en mand? Hvad eller hvem afgør, om man er det ene eller det andet? Kan man være begge dele? Og betyder det overhovedet noget? ’Who I Am Not’ følger to interkønnede sydafrikanere, der er født med genetisk variation og derfor både er kvinde og mand. Sharon Rose er skønhedsdronning, og selvom hun officielt er anerkendt som en af Sydafrikas smukkeste kvinder, er hun alligevel i tvivl om sin kønsidentitet. Men hun finder støtte i Dimakatso, der er en mere maskulin interkønnet aktivist, der selv kæmper med kønsdysfori og for at forstå, hvad de egentlig er. En vigtig og bevægende film, og en af de første om de cirka to procent af verdens befolkning, der er defineret som interkønnede.